1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På pløje- og aktivitetsdagen den 17. september 2023 havde vi
konkurrence- og hyggepløjning med traktorer og pløjning med heste.
Vi havde is og varme pølser i teltet, og en en vogn til at køre
publikum rundt på marken. Vejret var super godt, og dommernes
dommernes vurdering kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Den 20. maj 2023 stod der Massey Ferguson familien på temaet.
Vi havde en flot deltagelse med MF'er fra Jens Vestergaard og
havde Henning Jensen til at give en god teknisk og underholdende
præsentation af mange af traktorerne. Vi havde også mulighed for
at se flere af traktorerne køre kædekasseløb, slowrace og en god
gang ringridning. Der var rigtigt fint vejr, og i teltet var der
mulighed for at få sig en pølse og en god snak.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På pløje- og aktivitetsdagen den 18. september 2022 havde vi
en venskabelig stemning med konkurrence- og hyggepløjning med
traktorer og pløjning med heste. Vi havde en vogn til at køre
publikum rundt på marken, og tilbage til teltet hvor der var
varme pølser mv. Vejret var nærmest perfekt til pløjning, og
det kunne muligvis ses på dommernes vurdering, som kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Den 20. august 2022 havde vi høstdag på en mark nær museet.
Mange havde fundet vejen frem til at kikke på høst med både
selvkørende og bugserede mejetærskere, aflægger, selvbinder, le
og også presning af halm. Vi havde en vogn til at transportere
folk rundt på marken i det gode høstvejr som dannede en perfekt
ramme om dagen.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Åbningsdagen den 21. maj 2022 bød på en lille tema udstilling
med bugserede maskiner, og så vore aktiviteter.
Vi startede med at konkurrere i kædekasse-kørsel, og tog
derefter en runde traktorringridning med mange deltagere,
og til sidst skulle nogle stykker bevise at det er svært at
bakke med 4-hjulet vogn i ujævn terræn.
Det var en rigtig god dag et vejr som blev bedre hen over dagen.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Til pløje- og aktivitetsdagen den 19. september 2021 havde
vi lagt an en god dag på marken med pløjekonkurrence,
hyggepløjning og hestepløjning. Vi startede en fin vindstille
dag med morgenmad i teltet og pløjerne sørgede for aktivitet
på marken hele dagen. Vi havde arrangeret en vogn til at køre
publikum rundt på marken, så alle havde mulighed for at se det
hele, incl. dommernes vurdering for alle 3 klasser kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Den 22. august 2021 arrangerede vi for første gang en høstdag.
Vi havde en lille mark at lege på og havde selvbinder,
2 forskellige bugserede mejetærskere, selvkørende mejetærsker,
høvender og 2 forskellige pressere ude at køre.
Der var en hyggelig stemning på en dag med dejligt høstvejr.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 29. may 2021 havde vi grave- og læsse-
maskiner some tema, sammen med vore aktiviteter.
Vi startede med nogle runder med kædekasse-kørsel, og gik
derefter over til at bakke med 4-hjulet vogn i ujævn terræn,
og tog som altid en gang traktorringridning.
Det var en rigtig god dag med godt humør og dejligt vejr.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Pløje- og aktivitetsdagen den 20. september 2020 blev
afholdt som planlagt, men med lidt justeringer grundet
corona situationen.
Dagen startede lidt tåget op, men det blev rigtig flot
hen ad dagen. Der var 21 hyggepløjere og 1 hestepløjer
der sørgede for aktivitet på marken imens
de 18 deltagende i pløjekonkurrencen holdt pause mellem
flækning og sammenkast. Der var god stemning både på
marken og i teltet, hvor man efter en håndfuld sprit
kunne få pølser, kaffe og kage.
Dommernes vurdering for alle 3 klasser kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Pløje- og aktivitetsdagen den 6. oktober 2019 blev afholdt
på en mark ca. 1,5km fra museet. Vi havde stillet op med telt
og grill, så der var god mulighed for en hyggelig dag, og det
blev det - også hjulpet godt på vej af fint vejr.
Ud over konkurrencen var der var hyggepløjning med 11
deltagende traktorer samt 4 spand hestepløjere.
Der blev konkurreret i enfuret, flerfuret og bugseret
klasse, og dommernes vurdering kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 25. maj 2019 havde vi øst-traktorer
som tema, på asfaltunderlag ved foderstoffen tæt på museet.
Der var konkurrence i klodsflytning, og vores nye påfund
kædekasseløb, og som altid en omgang traktor-ringridning.
En usædvanlig åbningsdag på asfalt, men med udmærket vejr.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Pløje- og aktivitetsdagen den 7. oktober 2018 var præget af
utroligt flot vejr og en god stemning blandt pløjere og publikum.
Der blev udført en rigtigt flot gang pløjning af traktorpløjere i
alle 3 klasser i konkurrencen. Som noget nyt havde vi
hyggepløjere med, og havde lånt noget mere plads som de fik
pløjet rigtig fint. Hestepløjerne lavede også et fint stykke
arbejde, og mange låne heste og plov for at prøve det selv.
Teltet udenfor var gennem hele dagen ramme for en masse
hyggelig snak og måske en grillpølse.
Pløjningen blev bedømt således af dommerne.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 26. maj 2018 havde vi Danske traktorer
som tema, og havde en helt fin samling udenfor i det gode vejr.
Der var nogen der konkurerede i at bakke med 4-hjulet vogn, og
vi havde en meget støvende gang New Zealandsk traktortræk
i 2 klasser, og som altid en omgang traktor-ringridning.
En meget hyggelig dag med varme pølser i teltet og meget sol.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På pløje- og aktivitetsdagen den 1. oktober 2017 havde vi flot
vejr, i et ellers meget vådt efterår. Heste-, minitraktor-,
veterantraktor- og landboungdomspløjere havde lidt udfordringer
med den godt fugtige jord og rigelige mængde halm, men alle fik
udført god pløjning alligevel.
Dagens 3 dommere bedømte pløjningen således.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 27. maj 2017 havde vi Ford som tema
i anledning af 100 års jubilæet. Det var fantastisk vejr
til at studere de mange forskellige Fordson/Ford'er vi havde
fået samlet i dagens anledning. Der var nogle stykker der
prøvede kræfter med at bakke med 4-hjulet vogn før vi havde
Jens Ole Kuk Christensen til at fortælle om Ford's historie.
Der blev kørt New Zealandsk traktortræk i 2 klasser efter vi
havde klemt det høje rug ned. Som altid tog vi en omgang
traktor-ringridning sidst på dagen.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Pløje- og aktivitetsdagen den 2. oktober 2016 var en våd affære.
Det afholdte os dog ikke fra at lave en god gang pløjning alligevel.
Veterantraktorerne havde selskab af 7 minitraktorer og en enkelt
hestepløjer. Nogle få andre veterankøretøjer kikkede også forbi.
Vurdering af pløjningen kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 28. maj 2016 havde vi JF maskiner på
programmet. Der blev kørt New Zealandsk traktortræk i 4 klasser
på en helt tør bane, og vi fik at se det faktisk kan lade sig gøre
at bakke med 4-hjulet vogn. Der var godt vejr, og vi tog en
omgang traktor-ringridning sidst på dagen.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Pløje- og aktivitetsdagen den 4. oktober 2015 bød på tåge om
formiddagen, men over middag var vejret imponerende flot.
Vi havde en rigtig god stemning til pløjning med både heste og
traktorer, og en del veterankøretøjer kikkede også forbi.
Dommernes vurdering af dagens pløjning kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Til åbningsdagen den 30. maj 2015 havde vi efter flere års pause
New Zealandsk traktortræk på programmet.
Der blev gået til den i 3 forskellige klasser, og der blev
udviklet en del røg over at trække slæbekasserne hen ad den meget
våde og bløde bane.
Der var flot og køligt vejr, men det afholdte os da ikke fra at tage
en god runde traktor-ringridning om eftermiddagen.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Til vores pløje- og aktivitetsdag den 5. oktober 2014 havde vi fint
vejr til pløjning med både heste og traktorer. Marken bød på en
ekstra udfordring med meget halm, og derfor blev dækning af
plantemateriale slettet fra dommernes vurdering som kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Pløje- og aktivitetsdagen den 6. oktober 2013 bød på virkelig smukt
efterårsvejr, og en god konkurrence i traktorpløjning og opvisning
i hestepløjning. Alle deltagere og de ca. 300 tilskuere nød dagen og den
gode gang pløjning, og dommernes vurdering kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 25. maj 2013 havde vi samlet en god stribe
traktor redskaber, både til at spænde efter og hænge i liften.
Der var redskaber til både forårs- og efterårs arbejde.
Der blev kørt 2 runder traktor-ringridning og vi havde en lille
konkurrence i bakning med 4-hjulet vogn.
Vi havde besøg af en flot veteran lastbil, og et par fine ældre
biler og nød det fine vejr.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På vores pløje- og aktivitetsdag den 7. oktober 2012 havde vi
konkurrence i traktorpløjning og opvisning i pløjning med heste.
På trods af at vejret ikke var med os fra morgenen, så havde deltagere
og de ca. 280 tilskuere nogle hyggelige timer.
En gang pløjning i meget våd jord blev udført, og dommernes vurdering kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 26. maj 2012 stod der Diesel på menu'en.
Traktorer med mange forskellige typer dieselmotorer fra dieseltraktorens
udvikling var repræsenteret og vi kom til at høre dem alle sammen.
Der var tærskning med plejl, og vi havde besøg af et par
fine klassiske biler og motorcykler.
Vi kørte traktor-ringridning og nød det imponerende vejr.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Den 2. oktober 2011 havde vi konkurrence i traktorpløjning og
opvisning i pløjning med heste. Vejret var utrolig godt, og både
deltagere og de ca. 370 tilskuere hyggede sig. Vi fik også besøg af
en del andre veterankøretøjer. Der blev udført en god gang
pløjning, og her kan du se dommernes vurdering.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 28. maj 2011 havde vi en fin samling af Lanz
og John Deere på museet. Begge mærker var repræsenteret med
interessante modeller fra 30'erne og fremad til en
helt ny stor John Deere. Vi havde besøg af et par fine klassiske
biler fra "Krumtapperne" og kørte også traktor-ringridning.
Stemningen var god selvom det var lidt køligt.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Den 3. oktober 2010 havde vi konkurrence i traktorpløjning og
hestepløjeopvisning. Vejret var lidt vådt fra morgen af, men det
blev helt OK lidt op af dagen. Over 250 tilskuere mødte op til
en fin gang pløjning, hvor der også var plads til de knap så øvede,
som fik hjælp og anvisning af en instruktør.
Her kan du se konkurrencedeltagernes placering.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Til åbningsdagen den 29. maj 2010 havde vi samlet et godt udpluk af
'familien Ferguson'. Både Massey Harris og Ferguson fra 40'ene og
op til helt nye Massey Ferguson'er - deriblandt mange forskellige af
de små grå, og også et par stykker af de helt store fra 70'erne.
Vi havde fin tid til at konkurere i slow-race og traktorringridning.
Indenfor havde vi mulighed for at hvordan man laver fine kniplinger.
Stemningen blandt de tilstedeværende var hyggelig og vi var da også
heldige med vejret.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Den 4. oktober 2009 havde vi igen en kombineret traktor- og heste
pløjedag. På trods af kraftig blæst og nogle byger var der mødt over
250 tilskuere op til dagen, og de kunne bevidne en fin gang pløjning
der blev bedømt således af dommerne.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 30. maj 2009 havde vi samlet en flok flotte og
specielle modeller af Ford og Fiat, og så også et par nye New Holland.
Der var en god stribe velrestaurerede veteraner, og en stor specialitet
fra Australien. Vejret var godt og stemningen var hyggelig.
Som noget nyt havde vi en lille udstilling af sten- og malerkunst indendørs.
Vi kørte for første gang slowrace og så også traktor-ringridning.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

Den 5. oktober 2008 gentog vi successen fra 2007 med en kombineret
traktor- og heste pløjedag. Der var en hyggelig stemning blandt alle
deltagere og de ca. 450 fremmødte tilskuere, der var mødt op til et
rigtig fint pløjevejr. Dommernes vurdering kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På åbningsdagen den 31. maj 2008 havde vi samlet en pæn
og speciel portion International Harvester, lige fra de helt
gamle over de mellemgamle til de helt nye (Case)IH'er & McCormick.
Der var IH'er fra USA, England, Tyskland og Frankrig.
Vi havde også konkurrencer i klodsflytning og traktor-ringridning.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12 

På pløjedagen den 7. oktober 2007 prøvede vi for første gang
at arrangere både traktor- og hestepløjning. Det var en stor succes!
30 traktorpløjere og 12 hestepløjere stillede op for publikum.
Omkring 1000 mennesker var på museet! Vejret passede til lejligheden,
og der blev leveret rigtig god pløjning.
Dommernes vurdering kan ses her.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8 

På åbningsdagen den 26. maj 2007 lavede vi en pæn udstilling
af flere forskellige modeller fra Deutz og Fahr.
Vi kørte også vores konkurrencer i bakning med 4-hjulet vogn,
traktor-ringridning og tidskørsel med mindst muligt vandspild
på ujævn bane. Det var en god solbeskinnet dag.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10

Pløjedagen den 1. oktober 2006 var en fin solskinsdag, hvor der
blev konkureret i klasserne enkeltfuret, flerfuret, bugseret og
vendeplov. Der blev pløjet rigtig flot, og dommernes resultater
kan ses her. Ca 350 tilskuere kunne bevidne det fine resultat.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12

På åbningsdagen den 27. maj 2006 lavede vi den hidtil mest
komplette samling af traktormodeller fra den store danske
traktorproducent Bukh. Vi havde to prototypetraktorer, og så
ellers hele linjen der nogensinde blev produceret incl. for første
gang i mange år model 906. Det var virkelig vellykket!
Vi havde da også tid til bakning med 4-hjulet vogn, traktor-
ringridning og tidskørsel med mindst muligt vandspild på ujævn bane.
Det var en rigtig god dag, hvor vejret var med os.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8 

Pløjedagen den 2. oktober 2005 bød på fint solskinsvejr til
konkurrencen. Der blev øvet på ét stykke om formiddagen, og
konkurreret på et andet stykke om eftermiddagen.
Der blev konkureret i klasserne enkeltfuret, flerfuret og bugseret.
Omkring 420 tilskuere kom og kikkede på.

 
 

1  2  3  4  5  6  7  8  9  10  11  12

På åbningsdagen den 28. maj 2005 prøvede vi på, foruden vores
andre aktiviteter, at samle så mange traktormodeller som muligt fra
den Svenske familie. Der var repræsentanter fra Munktells, Volvo,
Bolinder Munktell, BM Volvo, Volvo BM og Volvo BM Valmet.
Det var en succes! Vi fik samlet hele 34 forskellige modeller!
Vi havde en traktorprøvestand hvor nogle af traktorerne fik testet
hvor mange hestekræfter de havde, så vi havde rig mulighed for at
høre en rigtig Svensker på arbejde.
Der ud over havde vi traktorringridning, hvor den bedste
(eller heldigste) vandt æren og en flaske vin.